Lettere forurenet jord sendes til indkøbskvarter i Randers
Ifølge Jyllands-Posten stammer noget af den lettere forurenet jord fra de omstridte minkgrave. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lettere forurenet jord fra Nordic Waste transporteres til område, hvor der ligger butikker og et Elvis-museum.
Randers Kommune vil sende en del af den lettere forurenede jord fra jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i Ølst til et indkøbskvarter i Randers by.
Det siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt til Jyllands-Posten.
- Lige nu er vi ved at lave plads ved siden af et byggemarked, hvor der er masser af butikker og ligger et Elvis-museum. Her er vi nødt til at etablere en midlertidig plads til jordopbevaring - midt inde i et butiksområde, lyder det.
Jesper Kaas Schmidt understreger, at det normalt ikke er noget, som kommunen ville gøre, men "vi har problemer med at komme af med jorden".
Efterårets store regnmængder betød store jordskred på Nordic Wastes grund.
I begyndelsen af december udviklede det sig voldsomt. Siden er der blevet kæmpet for at forsøge at inddæmme det.
Det er en alvorlig sag, fordi forurenet jord fra virksomheden kan ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.
Alling Å ligger cirka 22 kilometer nedstrøms fra skadestedet.
I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol. Siden har Randers Kommune stået med ansvaret.
Fredag udsendte virksomheden en pressemeddelelse, hvor den kaldte jordskreddet "en uforudsigelig tragedie".
Nordic Waste hævder at have brugt et tocifret millionbeløb i december på at sikre pladsen og forhindre jordskreddet i at sprede sig.
Og fordi der er grænser for, hvad man som privat virksomhed må og kan, overlod man styringen af oprydningsarbejdet til Randers Kommune, da jordskreddet for alvor tog fat.
- Vi har derfor ikke en opfattelse af, at vi stak af fra arbejdet med et minuts varsel eller kastede håndklædet i ringen, som det har fremgået af medierne, lød det i pressemeddelelsen.
Ifølge Jyllands-Posten stammer noget af den lettere forurenet jord fra de omstridte minkgrave.
I 2020 blev alle landets mink aflivet for at forhindre yderligere spredning af coronavirus. Året efter blev de gravet op, og det er noget jord fra disse minkgrave, som senere blev sendt til Nordic Waste.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie