Selskabet bag det kommende rejsekort havde ikke i tilstrækkelig grad sikret sig, at leverandøren af det elektroniske kort forstod ønskerne til det system, der skulle indføres for rejserne med tog og busser i Danmark.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en undersøgelse af rejsekortet.
Det mangelfulde samarbejde mellem Rejsekort A/S og leverandøren, East-West Denmark ApS, fremtræder hermed som en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor rejsekortet er blevet mindst fire år forsinket.
Rigsrevisionen skriver blandt andet, at leverandøren ikke formåede at overholde de aftalte tidsfrister for leveringen af de enkelte dele til modellen for rejsekortet.
- Rejsekort A/S prioriterede at sikre sin juridiske position og reagerede ikke tilstrækkeligt i sin risikostyring på leverandørens problemer med at levere, hedder det i konklusionen.
I forlængelse af disse bemærker konstaterer Rigsrevisionen dog, at der siden 2008 er sket en løbende styrkelse af organisationen og opfølgningen på leverandørens arbejde.
Det ventes, at prisen for at udvikle og installere systemet med et elektronisk rejsekort vil beløbe sig til højst omkring en milliard kroner. Det er et beløb, som holder sig inden for det overordnede budget.
Dertil kommer de interne udgifter hos Rejsekort A/S. Når systemet efter planen tages fuldt i anvendelse i 2014, forventes det, at disse udgifter i alt vil have beløbet sig til godt 350 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker