Liberias konsul: Brüggers film er ussel
Mads Brüggers film "Ambassadøren" er ussel i sin stereotype fremstilling af Afrika.
Sådan lyder det fra honorær konsul for Liberia i Danmark, Carl Chr. Østerggard efter, at Liberia nu bebuder "retlige skridt" mod Mads Brügger og samtidig forlanger en forklaring fra den danske regering på filmen.
- Hvis man kender Liberias historie og det, de har været igennem, så vil man vide, at landet har flyttet sig lysår i den rigtige retning på kort tid, siger Carl Chr. Østergaard.
- Mads Brügger kommer med sådan en stereotyp opfattelse af Afrika. Det er usselt. Det er min personlige holdning, lyder det fra den honorære konsul.
Han understreger, at Liberia længe har haft blikket stift rettet mod Mads Brügger og hans film, der er fra 2011.
Og så sent som i foråret blev Carl Chr. Østergaard bedt om at sende blandt andet en dvd med filmen til de liberiske myndigheder.
- Filmen er noget, man diskuterer på meget højt niveau i Liberia. Og man er meget stødt over den, fortæller han.
- Man har det fokus, at det er filmen, den er gal med - ikke de ting, der sker i filmen, siger Carl Chr. Østergaard.
Det er særligt faldet myndighederne i Liberia for brystet, at Mads Brügger med bestikkelse køber sig til diplomatstatus, der skal give ham adgang til Den Centralafrikanske Republiks diamanter.
- Liberias regering finder denne handling ikke blot umoralsk, men kriminel og provokerende over for regeringen og folket i Liberia, lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde