Lidl tilbagekalder pistaciekerner på grund af svampetoksin
Alesto Californiske Pistaciekerner er solgt i Lidl-butikker over hele landet. Foto: Gerard Julien/Ritzau Scanpix
Fødevarestyrelsen råder til, at produktet på grund af sundhedsrisiko kasseres eller tilbageleveres.
Lidl tilbagekalder Alesto Californiske Pistaciekerner - saltede og usaltede.
Det skyldes, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoksinet ochratoxin A i produktet.
En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis man spiser produktet, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det enkelte måltid er dog ikke afgørende. Det er indtaget over længere tid, der giver en sundhedsmæssig risiko. Derfor vil man heller ikke opleve akutte symptomer, hvis man har spist produktet.
Ochratoxin A er et såkaldt mykotoksin - et giftstof, som produceres af forskellige svampearter, der vokser på landafgrøder.
Hvis et menneske indtager det over en længere periode, kan det føre til kræft eller give nyreskader.
Produktet er solgt i Lidl-butikker over hele landet. Dets 'bedst før'-datoer er 12. august 2023, 13. oktober 2023 og 14. oktober 2023.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned