Linje 5a skal køre mere i regnvejr
Foto: Brian Bergmann /Scanpix
Brian Bergmann /Scanpix
Der skal være flere busser, når himlen åbner sig - også på sommerdage.
Derfor skeler busselskabet Movia fremover til vejrudsigten, når busplanen for linje 5a i København skal planlægges.
- Vi har aftalt med Nettbuss, at der på regnvejrsdag kommer fire busser mere på linje 5a, så dem, der dropper cyklen på grund af vejret, kan få en god service, siger Torsten Rasmussen, der er områdechef i Storkøbenhavn for Movia.
På regnfulde eller kolde dage er der nemlig flere passagerer med bussen, og derfor vil Movia i samarbejde med busoperatøren Nettbuss nu indrette køreplanen efter vejret.
Den nye køreplan bliver sat i gang med det samme, så Torsten Rasmussen håber på, at buspassagererne i løbet af det næste halvandet år kan mærke, at busplanen passer bedre til deres behov, selv hvis regnen falder på en sommerdag.
Bus 5a er ifølge Movia nordens største buslinje, og i hverdagene kører mellem 48.000 og 71.000 passagerer med 5a'eren, og det er i høj grad vejret, som afgør passagertallet.
- Vi håber at den nye fleksible ordning også giver chaufførerne mulighed for at yde en bedre service og få nogle bedre arbejdsdage, så det kan betale sig for dem at være fleksible, siger Torsten Rasmussen.
I første omgang vil man hver uge lave en prognose for, hvor mange passagerer man kan forvente i den kommende uge og tilpasse busdriften efter det ventede passagertal blandt andet på baggrund af vejrudsigten, større arrangementer og trafikomlægninger.
På længere sigt er tanken at halvere planlægningstiden til 3-4 dage, så vejrudsigten er mere troværdig, og det stadig er muligt at tilrettelægge chaufførernes vagtplaner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde