Lisbet Dahl færdig i Tivolirevyen: Linda P overtager
Lisbet Dahl har tidligere fortalt, at det var hende og kapelmester James Price, der tog kontakt til Tivoli og foreslog genrejsningen. Lisbet Dahl håndplukkede som medspillende instruktør og kunstnerisk leder holdet på scenen, heriblandt Linda P, som revydebuterede i 2023. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tivoli viderefører sin egen revy, som Lisbet Dahl var med til at genrejse, men fremover med Linda P i front.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Revyveteranen Lisbet Dahl var blandt de kreative kræfter, som for to somre siden var med til at genrejse Tivolirevyen.
Men efter to sæsoner i spidsen er det nu slut.
Tivoli har udpeget komiker og skuespiller Linda P til fremover at stå i spidsen for revyen som dens nye kreative chef.
Også kapelmester James Price stopper.
Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse. I den tilskriver Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann, Lisbet Dahl en stor del af æren for, at revyen står stærkt i dag.
Annonce
- Nu er muligheden opstået for at køre Tivolirevyen videre i et nyt setup med Linda P, der sætter holdet til næste års revy, uddyber Frederik Wiedemann, inden han fortsætter:
- Linda P har for længst vist sine kvaliteter inden for en bred vifte af comedy. Hun nærer samtidig en stor kærlighed til den klassiske revy og var også med i første udgave af Tivolirevyen, da den vendte tilbage for to år siden, så hun har masser af erfaring og en kuffert fyldt med nye ideer. På den måde bygger vi fortsat stærkt videre på Tivolis revytraditioner.
Linda P bliver ny kreativ chef for Tivolirevyen efter Lisbet Dahl. - Jeg har altid elsket comedy. Alt fra standup til revy går under comedygenren. Det er en kæmpe gave for mig nu at blive kreativ chef for Tivolirevyen, som er en ære at skulle føre videre, siger hun. (PR-foto). Foto: Camilla Winther/Tivoli/PR-foto/Free
Linda P går ind til sit nye job med en kæmpe respekt for revygenren, siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Vi kommer til at lave noget ny og spændende comedy, som publikum ikke har set før. Men vi skal også hilse på nogle af de helt klassiske revyelementer. Men først og fremmest skal vi give publikum en sjov aften.
Tivoli har siden 1884 løbende opført revyer i forskellige formater, og revyikoner som Dirch Passer, Liva Weel og Ulf Pilgaard har blandt andre indtaget Glassalen.
I 2022 genopstod Tivolirevyen efter en længere pause.
Lisbet Dahl har tidligere fortalt, at det var hende og kapelmester James Price, der tog kontakt til Tivoli og foreslog genrejsningen.
Selv var hun stoppet i Cirkusrevyen i 2021 efter samlet set 33 sæsoner i Teltet på Bakken.
Lisbet Dahl håndplukkede som medspillende instruktør og kunstnerisk leder holdet på scenen, heriblandt Linda P, som revydebuterede på Glassalens skrå brædder i 2023.
Linda P debuterede ved DM i standup i 2004 og fik andenpladsen. Fem år efter præsenterede hun sit første onemanshow, "Rommen er en tøjte", der indbragte hende prisen som Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla i 2010. Hendes sjette show, "Slutty Mary", havde premiere i 2024. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ensemblet på scenen fik ros fra anmelderne. Men indholdet blev kaldt umoderne og forudsigeligt.
Annonce
Bedømmelsen af 2024-revyen var noget pænere.
Kort efter premieren blev Lisbet Dahl dog sygemeldt med en utæt hjerteklap. Hun var ved godt mod. Men en række forestillinger blev aflyst, indtil Lone Rødbro blev hastet ind som vikar.
Seneste artikler
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Han tog fra Australien til Marielyst for at passe på strandgæsterne
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne