Livreddere efter drukneulykker: Pas på revlehuller

Ifølge Trygfonden var det med stor sandsynlighed vandstrømninger ved Vesterhavet, de såkaldte revlehuller, der var skyld i de to drukneulykker.

- Modsat af, hvad mange tror, så behøver der ikke være høje bølger eller stærk vind for, at revlehullerne bliver aktive. Revlehuller kan forekomme på selv de mest rolige strande, hvor der er bølger eller dønninger.

- Derfor opfordrer vi altid til, at man bader på en strand, hvor der er livreddere til stede, så de kan de træde til, hvis uheldet er ude, siger kystlivredningschef i Trygfonden Kystlivredning, Erik Bech.

Revlehullerne er ikke kun farlige for børn og dårlige svømmere. Selv erfarne svømmere kan drukne i de såkaldte revlehuller.

- I revlehullerne er der er en strømning på cirka en meter i sekundet, og det er mere, end de fleste kan svømme på en god dag, siger Erik Bech.

Revlehuller er de fordybninger, der er gennem revlerne, som sørger for, at det vand, der bliver kastet ind mod stranden, kan komme tilbage i havet igen.

Revlehullerne trækker ikke folk ned under vandet, og de er sjældent mere end et par meter brede.

Derfor lyder opfordringen fra Trygfonden, at man lader være med at prøve at svømme mod land. I stedet skal man lade sig føre med strømmen, til strømmen aftager og derefter svømme langs kysten og uden om revlehullet, inden man svømmer mod land.

Trygfonden Kystlivredning er Danmarks største kystlivredningstjeneste og passer på badegæsterne på i alt 35 strande og havnebade landet over.

/ritzau/