Ung mand ramt af livsfarligt knivstik efter skænderi i kebabber i Valby i København. Han vil ikke hjælpe politiet med at fange gerningsmanden.
En 18-årig mand af afrikansk afstamning var meget tæt på at dø, da et skænderi i en kebabber i Valby i København fredag eftermiddag udartede.
Skænderiet udløstes efter alt at dømme af, at han fornærmede den, der senere stak ham. De begyndte at slås, blev dæmpet ned, men genoptog håndgribelighederne uden for kebabbaren, der ligger i Valby Langgade tæt på stationen. Her trak gerningsmanden en kniv og stak den 18-årige i venstre side tæt på hjertet, så lungehinden blev punkteret.
Den 18-åriges venner kørte ham hurtigt til Hvidovre Hospital, og det har formentlig reddet hans liv, oplyser politiets centrale efterforskningsleder. Han er nu uden for livsfare og overført til Rigshospitalet.
- Vi har prøvet at komme til at tale med ham, men han ønsker ikke politiets medvirken. Hans kammerater er heller ikke særligt meddelsomme, siger Henrik Vedel.
Han appellerer til gerningsmanden om at melde sig til politiet for at undgå, at episoden udløser en serie af hævnaktioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker