LO om pensionsfinte: Hjælp de svageste i stedet for
LO om pensionsfinte: Hjælp de svageste i stedet for Foto: POLFOTO/Per Folkver
POLFOTO/Per Folkver
LO's næstformand prioriterer andre ting højere end at jagte de rige, der malker pensionssystemet.
Der er vigtigere opgaver for pensionskommissionen end at få lukket det hul, som mellem 2000 og 3000 rige danskere benytter sig af hvert år.
Det mener LO's næstformand, Lizette Risgaard, efter at Politiken mandag fortæller, hvordan velstillede danskere omgår pensionsreglerne og får udbetalt højeste pensionstillæg.
- Det, man skal holde fast i, er, at vi har et velfærdssystem, der holder hånden under dem, som har brug for hjælp.
- Vi har nogle personer, som desværre er længere tid uden for arbejdsmarkedet, og det er dem, som får en alderdom, hvor de økonomisk er dårligere stillet. Dem vil vi gerne gøre noget mere for.
- Og jeg mener ikke, at vi grundlæggende skal ødelægge vores velfærdssystem og sociale net, fordi der er 2000 eller 3000, der snyder, siger hun.
Flere økonomer foreslår, at man indfører en obligatorisk pensionsopsparing, så eksempelvis selvstændige ikke kan nøjes med at spare op i deres virksomhed og alligevel være berettiget til højeste folkepensionssats.
Den model er LO-næstformanden dog ikke særligt begejstret for.
- Præcis som med mindstelønnen er her et område, hvor politikerne ikke skal blande sig i parternes aftaler. Arbejdsmarkedspensionerne er aftalt i overenskomsterne, og det forhold skal der ikke ændres på, siger hun.
Når velhavende danskere kan slippe for at blive trukket i folkepension, handler det blandt andet om, at friværdi i fast ejendom ikke tæller med i opgørelsen af den enkeltes formue.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde