Selv om Sydfyn og øerne i det sydfynske øhav vil kunne tjene godt på at få området udpeget som nationalpark, er den lokale modstand stor.
Konsulentfirmaet Niras anslår på baggrund af blandt andet udenlandske erfaringer, at en ekstra omsætning på turisme per 2020 vil indbringe 450 millioner kroner til kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.
Desuden vil der kunne skabes 1200 nye job, heraf 950 alene på turisme.
Også mindre landbrug vil få mulighed for ekstra indtjening på utraditionel produktion.
I øjeblikket peger kurven nedad for beskæftigelsen i det sydfynske område indenfor både jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv, konstaterer NIRAS.
Men det har ikke fået den lokale modstand mod en nationalpark i området til at falde. Ifølge Foreningen af Nationalparkskeptikere er over 90 procent af de berørte sydfynske lodsejere imod, skriver Fyns Amts Avis.
Efter sommerferien bliver lokalpolitikerne forelagt en ny plan for en nationalpark, som skal sendes i offentlig høring sidst på året.
I forvejen har Danmark nationalparker på Mols og i Thy. Endnu en nationalpark er undervejs i Vadehavet, ved Skjern Å og Kongernes Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde