Mange par fravælger børnene. Derfor er det vigtigt, at nogen familier får mere end to børn, hvis Danmark skal undgå at skrumpe. Men regeringens nye loft over børnechecken modarbejder behovet, mener fremtidsforsker.
- Besparelsen harmonerer meget dårligt med det faktum, at der bliver født for få børn. For at sikre vores velstand i fremtiden, er det nødvendigt, at befolkningen reproducerer sig selv, siger Niels Bøttger-Rasmussen fra Insituttet for Fremtidsforskning.
Som led i sin Genopretningsplan har regeringen sat et loft på 30.000 kroner over udbetaling af børnepenge. Det betyder, at familier med mere end to børn ikke kan få børnepenge til hele børneflokken.
- Med det nye loft vil det typisk være de familier, der planlægger og lægger budgetter, som vil blive mere forsigtige med reproduktionen, siger Niels Bøttger-Rasmussen.
De skandinaviske lande har længe haft bedre fertilitet end de sydeuropæiske lande, hvor der ikke gives den samme støtte til børnefamilier. Erfaringen viser, at de lande, der giver høje tilskud til børnefamilier, har højere fødselstal. - Børneforældre er typisk i den fase af livet, hvor de er mest pressede økonomisk. At få børn går mere og mere hen og bliver et overskudsfænomen, siger fremtidsforskeren.
I øjeblikket får de danske par i gennemsnit 1,8 børn, men hvis vi skal fastholde befolkningstallet i fremtiden, skal vi op på 2,1 børn per par. I Portugal, Spanien og Italien ser det endnu værre ud med børnetal på omkring sølle 1,1.
I Frankrig har man valgt en helt anden ordning end den danske regering. I det store vinland præmieres familier således, hvis de får mere end to børn. Det har givet en positiv effekt på fødselstallet, fortæller Bøttger-Rasmussen.
Niels Bøttger-Rasmussen foretrækker dog en ordning, hvor de danske børnefamilierne i stedet for en børnecheck kunne få et skattefradrag per barn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde