Det skal være slut med at vente i timevis på at blive tilset for en blodforgiftning, lungebetændelse eller en brækket hofte på landets akutmodtagelser, skadestuer og vagtlæger. Med opbakning fra Christiansborg kræver Lægeforeningen nu, at der sættes klare mål for, den behandling patienterne får i den akutte del af sundhedsvæsnet. Det skriver Berlingske Tidende.
Lægerne ønsker loft over behandlingstiden, så der højst går fire timer fra en patient henvender sig, til han eller hun er færdigbehandlet. Forslaget er inspireret af England, der er foregangsland på akutområdet og hvor 98 procent af alle patientforløb sker inden for en fire timers grænse.
På Christiansborg modtages lægernes udspil positivt. Venstre, Socialdemokraterne og SF er begejstrede for idéen om loft over ventetiden.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er positiv over for Lægeforeningens forslag, men vil ikke lægge sig fast på en fire timers grænse. Han ønsker først en faglig indikation for, at der er en fordel i det.
Danske Regioner er klar til at arbejde videre med forslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned