Login-løsningen MitID fungerer igen efter seks timers nedbrud
MitID er den nye login-løsning, som skal erstatte NemID. Løsningen bruges blandt andet til at logge ind på netbank eller læse digital post fra det offentlige. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fredag morgen blev MitID-appen ramt af tekniske problemer, men fredag eftermiddag fungerer den igen.
Løsningen MitID, som er en ny og mere sikker version af NemID, kan fredag eftermiddag igen benyttes.
Det sker efter et nedbrud, som begyndte kort før klokken 09.00 fredag morgen.
Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen, som sammen med Finans Danmark står bag MitID, i en mail.
- MitID-app er nu stabil og kan igen benyttes til at logge ind og godkende handlinger med.
- Leverandøren analyserer stadig på hændelsen, lyder det. Digitaliseringsstyrelsen ved stadig ikke, hvad problemet var.
Tidligere fremgik det af en besked øverst på MitID's hjemmeside, at appen var ustabil. Den er fredag klokken 15.00 fjernet igen.
Det var appen, der var tekniske problemer med. Har man kodeoplæser eller -viser, virkede løsningen, som den skal.
Kodeviseren er en lille elektronisk enhed, der viser en engangskode, som man indtaster, når man skal bruge MitID. Kodeoplæseren har en stor skærm, hvor koden vises – eller den kan læse koden højt. Høretelefoner kan tilsluttes, så ingen andre kan lytte med.
MitID er arvtageren til NemID, som mange borgere har brugt til for eksempel at logge på netbank eller underskrive dokumenter digitalt.
MitID er blevet indfaset i løbet af 2021 og 2022. Indtil NemID lukkes permanent på et tidspunkt i løbet af i år, virker det fortsat sideløbende med udrulningen af MitID.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er over tre millioner borgere allerede skiftet til MitID.
I april er det blevet beskrevet i medierne, hvordan skiftet fra NemID til MitID udløser lange køer og ventetider hos flere kommuners borgerservice.
Det er ifølge DR kommet bag på flere kommuner, at behovet for støtte i overgangsfasen er så stort.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker