Lokal godsejer får toppost i Landbrug & Fødevarer
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lars Hvidtfeldt, godsejer på Gl. Kirstineberg i Kraghave ved Nykøbing, bliver ny viceformand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Lars Hvidtfeldt vandt afstemningen på delegeretmødet i Herning med 279 stemmer foran de to øvrige kandidater Niels Vestergård Salling, Nordjylland, og Niels Rasmussen, Fyn.
Lars Hvidtfeldt er i forvejen formand for Tolvmandssektionen (de store landbrug) i Landbrug & Fødevarer og har i øvrigt en bred erfaring både organisationsmæssigt og i praktisk landbrug. Han er uddannet cand.agro og har arbejdet for dansk landbrug i Bruxelles. Han var desuden i en periode i 1990´erne også direktør for Sydhavsøernes Landboforening - i dag DLS.
Det lokale landbrug får med valget en repræsentant helt i toppen af Landbrug & Fødevarer. Men man måtte til gengæld også konstatere, at Sydhavsøernes foretrukne formandskandidat Henrik Frandsen, lidt overraskende tabte valget til Martin Merrild, der nu overtager formandsposten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde