Lokalliste i Hørsholm dropper opstilling efter 43 år
Mangel på nye kandidater betyder, at Borgerlisten ikke længere er på stemmesedlen i Hørsholm til november.
En protest mod det planlagte salg af Kokkedal Slot fik i 1973 en gruppe borgere i Hørsholm til at stifte Borgerlisten, som stillede op til kommunalvalget i 1973.
Lige siden har partiet været med på stemmesedlen, men nu er det slut.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis besluttede lokallisten onsdag aften ikke at indsende en kandidatliste til det kommende kommunalvalg i november.
- Vi har fået nogle yngre mennesker ind i bestyrelsen, og de har haft svært ved at finde andre unge, som vil stille op.
- Jeg skal ikke som 76-årig ud og finde andre 76-årige, som vil være med i Borgerlisten, for så ender det med, at Borgerlisten bliver drevet fra plejehjemmet, siger formand Lone Heyde til avisen.
Partiets nuværende kommunalbestyrelsesmedlem og formand for miljø- og planlægningsudvalget, 72-årige Peter Antonsen, mener, at den svigtende rekruttering er et generelt problem for lokallister.
- Lokallisterne i al almindelighed har det svært, for det er som om, at politik mere og mere bliver defineret af de store, landsdækkende sager, og at folk i højere grad gerne vil tilhøre et parti, som også arbejder på Christiansborg, siger han.
Lokallisten skal til foråret beslutte, om man skal fortsætte det politiske arbejde eller nedlægge partiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde