Det er kun fire måneder, at hotellet Taj Mahal i den indiske by Mumbai blev udsat for terrorangreb, men allerede nu huser hotellet igen gæster - blandt andre det socialdemokratiske folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen fra Nysted.
- En del af hotellet er stadig under ombygning, og der er meget streng sikkerhedskontrol ved indgangen, men ellers er alt fredeligt hernede, fortæller Lennart Damsbo-Andersen fra Indien, hvor han opholder sig sammen med sine folketingskolleger i Arbejdsmarkedsudvalget.
- Vores tur går til Mumbai og New Delhi, hvor vi skal møde en række personer, firmaer og organisatisioner, fagforeninger og ministre for at få svar på vore spørgsmål omkring indisk arbejdsmarkedspolitik, retten til at organisere sig, trafficking, braindrain, hvilket handler om at dygtige indere tager til Danmark forat arbejde som ingeniører og læger, fortæller Lennart Damsbo-Andersen.
Selv om Mumbai sidste år var udsat for et koordineret terrorangreb flere steder i byen - blandt andet mod de danske politikeres nuværende hotel - så er der ifølge den danske ambassadør i byen ikke nærvneværdig kriminalitet i byen.
- Det er muligt at forlade sin bil uaflåst, uden at den bliver stjålet, og det er noget anderledes end i København, hvor der er en reel risiko for at blive skudt.
- En gåtur på gaden om aftenen foregår bogstaveligt talt midt på gaden, midt imellem et mylder af biler, knallerter og mennesker. Fortovene er optaget af småhandlende eller folk, der bor og sover midt på gaden, fortæller det socialdemokratiske folkeingsmedlem.
Lars Hovgaard
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde