Lokalt folketingsmedlem til kamp for erhvervsuddannelserne
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse i stedet for en studentereksamen, mener det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem, Lennart Damsbo-Andersen.
Det lokale folketingsmedlem, Lennart Damsbo-Andersen, går sammen med to andre socialdemokrater til kamp for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Karin Gaardsted, Orla Hav vil sammen med Lennart Damsbo-Andersen have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en studentereksamen, fordi samfundet har brug for folk med erhversuddannelser.
Ifølge Lennart Damsbo-Andersen skal vejledningen til de unge gøres bedre, så flere vælger en erhvervsuddannelse og ikke falder fra.
- I dag er der rigtig mange, der vælger gymnasiet, det er jo den lette løsning, for der er man sikker på, at man kan få lov til at gøre sin uddannelse færdig, problemet er bare, at dybest set er de ufaglærte alle sammen, de har ikke nogen kompetencegivende-uddannelse, de skal jo et skridt videre, før de ligesom er færdige, og for at sige det rent ud, så er der jo ikke brug for alle dem til at gå på universitetet, så derfor ville det nok have været bedre, hvis nogen af dem havde valgt en erhvervsuddannelse først, siger han.
Ifølge Lennart Damsbo-Andersen vil det være mere brugbart, hvis de unge får en erhvervsuddannelse, inden de læser videre på universitetet, så de unge får praktisk erfaring, inden de lærer teorien bag.
- I gamle dage skulle man være tømrer eller murer, før man kunne blive arkitekt, og i nogle af de uddannelser vi har i dag, der mangler det element, at man har været ude i virkeligheden og prøve det af, inden man får noget teoretisk viden. Det kan måske godt være noget af det, vi skal tilbage og kigge på for, at de unge for det første får valgt det rigtige, men også for, at de unge kan se, at man også kan bruge en erhvervsuddannelse til også at tage en videregående uddannelse bagefter, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned