Lokalt kan weekenden byde på op til 25 millimeter regn
Prognosen for weekendens vejr skyldes et lavtryk, som tager passagen enten ind over land eller tæt på de danske kyster. Med dertil hører fronter med regn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hele landet bliver påvirket af frontsystem, men i den sydlige del af landet kan der komme mest regn.
Den kommende weekend byder på omskifteligt vejr i hele Danmark, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Lokalt kan der faldet op til 25 millimeter regn.
- Først mest vådt, men senere lidt lunere vejr. Der kommer et frontsystem ind bag, og i forbindelse med det kan vi få et sted mellem 10, 15, 20 - måske lokalt 25 millimeter regn, siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wendler.
Det er hele landet, der bliver påvirket af det her frontsystem.
- Enkelte prognoser peger måske lidt på, at det er i det syd- og sønderjyske, at der kan komme mest nedbør, siger han.
Prognosen skyldes et lavtryk, som tager passagen enten ind over land eller tæt på de danske kyster. Med dertil hører fronter med regn.
Fredag starter med skyet, men med mest tørt vejr.
- Men i løbet af dagen, får vi mere udbredt regn og byger vestfra. Temperaturerne vil ligge et sted mellem 8 og 13 grader, og vinden bliver svag til jævn omkring syd, siger Hans Peter Wendler.
I løbet af dagen får vi en jævn til hård vind fra sydvest og ved kysterne op til kuling med kraftige vindstød, siger den vagthavende meteorolog.
Regnvejret passerer herefter videre mod øst, og aftenen og natten bliver tør.
- Lørdag ser ud til at blive en dag, hvor det bliver mest tørt. I Vestjylland kan der komme lidt regn. Men der kan også komme nogen sol i løbet af dagen.
- Og så får vi en lun dag med temperaturer mellem 13 og 18 grader. I Sønderjylland lokalt lidt varmere, siger Hans Peter Wendler.
Natten kan især byde på regn over de vestlige egne.
Søndag bliver skyet og byder en overgang på regn, men senere kan det klare op. Temperaturerne kommer til at ligge på mellem 12 og 17 grader, lyder meldingen fra DMI.
Aftenen og natten til mandag bliver skyet og byder på regn i perioder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde