Sådan siger Venstres formand, forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, fra KL's topmøde i Aalborg om budgetloven, som regeringen fremlægger i foråret for at leve op til EU's finanspagt.
- Den europæiske gældskrise har vist os vigtigheden af, at der er styr på de offentlige budgetter. Det har i mange år været et problem, at vi ikke har kunnet holde de offentlige udgifter. Kommunerne har leveret et flot resultat sidste år, siger han og fortsætter:
- Hver gang Poul Nyrup sagde, at der skulle bruges én krone til service, så blev der brugt to. I Anders Foghs tid blev der brugt halvanden krone, hver gang der skulle bruges en krone. Nu skal der kæmpes for at finde en krone, siger Lars Løkke Rasmussen.
Derfor foreslog han som statsminister i 2011 at styre de offentlige udgifter strammere med en budgetlov i "Reformpakke 2020".
Lars Løkke Rasmussen understreger, at regeringen i sit lovforslag må sikre, at kommunerne ikke bruge alle pengene inden nytår.
- Der må ikke skabes negative incitamenter, så man brænder benzin af nytårsaften, siger Lars Løkke Rasmussen.
Venstres finansordfører, Peter Christensen, og forhenværende finansminister Claus Hjort Frederiksen drøfter budgetloven med finansminister Bjarne Corydon (S), og Venstre vil stemme for lovforslaget, siger han.
Lars Løkke Rasmussen begyndte sin politiske karriere i Græsted-Gilleleje Kommune og kender kommunalpolitikeres tankegang.
- Jeg betragter det som en håndsrækning til kommunerne, selv om alle kommunalpolitikere ikke ser sådan på det. Det kvalificerer den politiske debat, at man skal holde sine budgetter, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned