Løkke undlod at blokere tilskud fra Moskva til kirker i Danmark
Den russisk ortodokse kirke hedder formelt Moskvapatriarkatet og er ledet af patriark Kirill i Moskva. Han ses her sammen med den russiske præsident, Vladimir Putin. (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Af frygt for "negative udenrigspolitiske konsekvenser" undlod udenrigsministeren at blokere for donationer.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I marts 2023 ønskede embedsmænd i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE), som ligger under Udlændinge- og Integrationsministeriet, ifølge Jyllands-Posten at sortliste den dansk-russisk ortodokse kirke og dermed stoppe pengestrømme fra Moskva til tre kirker i Danmark.
Et lækket dokument i sagen viser ifølge avisen, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) satte en stopper for sortlistningen.
Det skete ifølge Jyllands-Posten på grund af frygt for den russiske reaktion.
Ifølge avisen viser et lækket dokument, at udenrigsministeren var nervøs for, at "optagelsen af Moskvapatriarkatet på forbudslisten kunne medføre væsentlige negative udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, herunder også i forhold til andre lande end Rusland".
Den russisk ortodokse kirke hedder formelt Moskvapatriarkatet og er ledet af patriark Kirill i Moskva. Patriark Kirill mener ikke, at Rusland med invasionen af Ukraine i 2022 angreb nabolandet, men blot forsvarede sine grænser.
Annonce
Russiske soldater, som dør på slagmarken, vil få vasket "alle synder væk", har patriark Kirill yderligere udtalt ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han er flere gange fotograferet side om side med den russiske præsident, Vladimir Putin.
Trossamfundets kirker i Danmark ligger i Sydhavnen i København og i Hobro. På øen Bågø i Lillebælt ligger derudover et kloster, som også fungerer som kirke.
Fra 2018 til 2021 modtog de tre steder i alt 895.735 kroner fra Moskvapatriarkatet, skriver Jyllands-Posten.
I 2022 stoppede donationerne. Det fremgår af regnskaberne ifølge avisen ikke hvorfor.
Donationerne har været altafgørende for kirkernes drift og er gået til eksempelvis at aflønne præster, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Et lækket dokument viser ifølge Jyllands-Posten, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) satte en stopper for embedsmænds ønske om at stoppe pengestrømme fra Moskva til tre kirker i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde