Mens de fleste 15-årige teenagepiger har travlt med drenge, makeup og fester, ser hverdagen noget anderledes ud for statsministerens datter.
Når dagens skolegang er ovre, bruger 15-årige Lisa Løkke Rasmussen, hvis mor også er politisk aktiv, nemlig det meste af sin tid på politik og frivilligt arbejde.
Og når den 15-årige politikerspire ved næste kommunalvalg har rundet de 18 år, er planen da også, at følge i far og mors fodspor. Det fortæller Lisa Løkke Rasmussen i et interview med Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg stiller måske op til byrådet næste gang. Jeg elsker politik, for det er også en måde at hjælpe andre på. Især i lokalpolitik, hvor man har mere overblik over, hvad der foregår, siger Løkke Rasmussen junior.
Siden hun var 12 år, har Lisa Løkke Rasmussen været engageret i elevrådet og senere Ungdomsrådet, hvor hun de seneste tre år har ageret talerør mellem de unge og Gribskov Kommune.
Her er hun også, trods sin unge alder, allerede næstformand for Venstres Ungdom i kommunen.
- Det var min far, der inspirerede mig til at gå ind i elevrådet, og så blev jeg formand. Ungdomsrådet er ikke farvet, men det har også politik i sig, siger statsministerdatteren, der ligesom sin far også gerne vil læse jura og på sigt gøre sit indtog på den landspolitiske scene.
- Min far har fuldført sin drøm. Jeg synes, han gør en forskel. Det tror jeg, alle synes. Men det er så bare ikke alle, der er enige med ham, siger den 15-årige politikerspire stolt om sin fars plads på statsministerposten.
Og når Lisa Løkke Rasmussen engang gør sit indtog på den politiske scene, er målsætningen klar:
- Jeg synes bare, alle skal have det godt. Jeg ville ønske, alle havde den tanke.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet