Lolland-Falster spyttede i bøssen

16 millioner kroner, og dermed en million mere end sidste år, trillede i indsamlingsbøsserne, da Folkekirkens Nødhjælp stemte dørklokker hen over søndagen.  
På Lolland-Falster blev der puttet 202.767 kroner i indsamlingsbøsserne. Det er omkring 12.000 kroner mindre end sidste år.
 
Nedgangen kan skyldes manglen på indsamlere. På Lolland-Falster var kun 235 ude og samle ind, hvilket betød at mange slet ikke oplevede at der blev ringet på hoveddøren.
 
I Nykøbing var der dog næsten tale om dobbelt så mange indsamlere med 45 på gaden, hvilket betød, at der her blev sat rekord med 44.340 kroner. Sidste år blev der samlet 30.565 kroner ind i Nykøbing.
 
Også Sakskøbing var der markant flere ud og samle ind, hvilket gav små 5000 kroner mere i indsamlingsbøssen.
 
Se samtlige indsamlingsresultater HER.




Mange var ude med raslebøssen for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp ? Se hvor meget de fik samlet ind

Offentliggjort Sidst opdateret