I det øjeblik du har syv rigtige på din lottokupon, så stiger dine chancer for at få et bedre liv. Det viser en ny undersøgelse, som Danske Spil har foretaget blandt de nyeste Lotto-millionærer.
Ud af de 2400 Lotto-millionærer, der er i Danmark, har 106 vindere deltaget - og ifølge 94 procent har gevinsten påvirket deres liv i en "meget positiv" eller "positiv" retning.
Selvom Lotto-vinderne er blevet millionærer, er det dog de færreste, der ændrer deres jobsituation. Kun 6 procent vælger at gå ned i tid efter milliongevinsten, mens 5 procent tager skridtet fuldt ud og opsiger jobbet.
Undersøgelsen viser yderligere, hvad Lotto-millionærer bruger pengene til, og her er storfavoritten fast ejendom.
Hvad enten det er køb af en ny bolig eller forbedringer af den eksisterende, så topper fast ejendom ifølge Danske Spil Lotto-millionærernes liste med 56 procent.
Herefter følger en mængde af gavmilde sjæle, hvor hele 44 procent deler ud af formuen til familie og venner. Pengene bliver også brugt i investeringer, opsparing elle pension af 43 procent af vinderne, mens 36 procent har betalt gæld af.
Undersøgelsen er foretaget blandt Lotto-spillere, der alle har vundet over 1,5 millioner kroner i perioden 2007-2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker