En af dansk musiks stjerner er væk. Henrik Hall fra bandet Loveshop afgik natten mellem onsdag og torsdag ved døden. Han blev 62 år.
Det oplyser pladeselskabet A: larm i en pressemeddelelse.
Henrik Hall har de seneste år kæmpet mod kræft og døde ifølge B.T. i sit eget hjem, mens han var omgivet af sine nærmeste.
Jens Unmack, der udgør den anden del af den danske duo, bekræfter på sin hjemmeside, at Henrik Hall "endelig har fået fred".
I sit sidste interview i januar i Ekstra Bladet sagde han, at han ikke ville give op over for den kræftsygdom, som altså endte med at tage livet af ham.
- Jeg er meget fighterbetonet. Hvis man giver op, bliver det blot værre, og så går det hurtigt ned ad bakke. Så der er ikke andet at gøre end at kæmpe, sagde Henrik Hall dengang.
Henrik Hall, der også var en dygtig mundharpespiller, var en del af Love Shop siden 1991 og udgav i en pause fra bandet mellem 2004 og 2010 to soloalbum.
Et andet medlem af bandet, Hilmer Hassig, døde i november 2008 i et trafikuheld i København. Og efter en treårig pause fandt forsanger Unmack og Henrik Hall sammen på scenen i en mindekoncert for Hassig.
Den koncert bragte Loveshop til live igen og sammen med Jens Unmack udgav bandet den anmelderroste plade "Frelsens Hær" og planlagde en turné.
På grund af sygdom blev Store Vega det sidste sted, at Henrik Hall gav koncert, da han i Loveshop-regi optrådte to aftener i november.
Bandet udgav senest albummet "Frelsens Hær" i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker