Lufthavne melder om normal drift efter storm og aflyste flyafgange
Københavns Lufthavn aflyste 142 afgange og ankomster som følge af stormvejret fredag. Mange af dem fra SAS. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Både i Københavns Lufthavn og i Aarhus Lufthavn er driften igen normal efter gårsdagens og nattens stormvejr.
Efter en fredag med uvejr og aflyste flyafgange fra både Aarhus og Københavns Lufthavn er driften nu igen normal.
Det oplyser Aarhus Lufthavn og Københavns Lufthavn til Ritzau lørdag eftermiddag.
I København blev det til 142 aflyste fly, mens Aarhus aflyste tre afgange.
Også to fly, der skulle være landet i Aarhus, har været aflyst på grund af vejret.
I Københavns Lufthavn var alle passagerer sendt på hotel og havde fået ombooket deres rejser omkring midnatstid natten til lørdag, oplyser lufthavnen.
- Fra lufthavnens side oplevede vi, at det gik fint, og omkring midnat var der stille og roligt. Der er lidt flere passagerer i dag, men det er ikke noget, vi ikke kan håndtere, siger Tina Juul Møller-Nielsen.
Hun er vagthavende supervisor i Københavns Lufthavns Operationscenter.
Aarhus Lufthavn oplyser, at alle passagerer, der har ønsket det, er ombooket til andre afgange.
- Driften er igen helt normal i dag, siger Tina Baungaard-Jensen, der er kommunikationschef i Aarhus Lufthavn.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker