Det danske luftrum er fortsat påvirket af askeskyen fra Island, og luftrummet er derfor lukket frem til klokken 02 natten til onsdag, oplyser lufttrafiktjenesten Naviair.
Det er dog stadig muligt at gennemflyve det danske luftrum i en højde over ca. seks kilometer.
Tirsdag klokken 12 foretager flyselskabet Cimber Sterling en testflyvning med det formål at se, hvordan motorerne reagerer på asken.
Flyvningen vil være den første, siden flyveforbuddet trådte i kraft torsdag aften i sidste uge.
Grunden til det fortsatte flyveforbud er, at den islandske vulkan Eyjafjallajökull er blusset op igen og sender nye askeskyer ind over England og Nordeuropa. Det har dræbt forhåbningerne om, at Europas lufthavne vil være fuld funktionsdygtige igen.
Askeskyen ramte tidlig tirsdag morgen Norges vestkyst. Ifølge DMI vil skyen ramme Danmark tirsdag aften.
DMI forudser, at luftstrømmen, som bringer asken ned til os, holder ved flere dage endnu, formentlig frem til weekenden. En ny prognose fra Naviair ventes klokken ca. 15.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker