Lukas Graham kæmper mod Adele og Beyoncé om Grammy-priser
Med hittet "7 Years" har danske Lukas Graham spillet sig i fint selskab med flere Grammy-nomineringer.
Det danske succesband Lukas Graham er nomineret til to af de mest prestigefulde Grammy-statuetter. Det står klart, efter at de nominerede til næste års Grammy-priser er blevet offentliggjort tirsdag.
Bandet, der har fået fans til at synge med verden over, er nomineret i kategorierne "Årets Bedste Udgivelse" og "Årets Sang".
Det er monsterhittet "7 Years", der skal sikre danskerne en Grammy. I begge kategorier skal Lukas Graham slå superstjerner som Adele og Beyoncé i kampen om musikprisen.
Nummeret er en hyldest til forsanger Lukas Forchhammers far, der døde i 2012.
De danske hitmagere har aldrig tidligere været nomineret til en Grammy.
Beyoncé har hevet ni nomineringer i land i denne omgang. Dermed er hun blevet den kvindelige musiker, der kan prale af flest Grammy-nomineringer i prisens historie.
Det er 59. gang, at Grammy-statuetterne bliver uddelt. Det sker 12. februar 2017.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker