Brrrr - det er hvidt derude og hundekoldt. Og heller ikke de næste dage, hvor mange holder vinterferie, har frosten planer om at slippe sit iskolde greb om landet.
Tværtimod tager termometrene yderligere et dyk nedad i weekenden med 15 minusgrader i det indre Jylland.
Men der er ingen grund til at fortvivle, for måske er mildere vejr på vej i slutningen af næste uge. I hvert fald viser flere prognoser, at vinden drejer mod sydvest.
- Sker det, vil vinden komme ind over Nordsøen, som er forholdsvis lun. Det kan betyde, at vi får plusgrader om dagen, men dog fortsat frost om natten, siger vagtchef på DMI Lars Henriksen.
Vejrprognoserne har dog flere gange i vinterens løb varslet en mildning, uden at det for alvor har fortrængt kulden. Det samme kan ske denne gang, fordi det både nord, syd og øst for Danmark er koldt.
- Derfor skal der virkelig noget til for at rykke rundt på det, siger Lars Henriksen.
Mens kulden i hvert fald holder ved de første dage af vinterferien, er der ikke udsigt til de store snemængder. Det gælder dog ikke Bornholm, som fredag rammes af en snestorm med varslede snemængder på 10-15 centimeter. I resten af landet vil der af og til drysse i moderate mængder de kommende dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker