I tæt samarbejde med Udenrigsministeriet har politikeren Naser Khader arbejdet bag linjerne i Syrien. Fredag blev den 4-årige Adam genforenet med sin mor, efter at han lørdag var blevet bortført til Syrien af sin far.
Naser Khader er født og opvokset i Syrien, og han har et netværk i landet. Da han hørte om bortførelsen af Adam, mente han, at han kunne hjælpe med at få ham hjem Danmark.
-I Mellemøsten er det vigtigt at finde ud af, hvem der har kontrol og myndighed i en familie. Jeg fandt ud af, at det var en svoger, som er gift med Adams fars storesøster. Han bor i Jordan, men var villig til at komme til Syrien og hjælpe. Så familien har været utrolig samarbejdsvillige, for de har heller ikke brudt sig om den situation, siger Naser Khader til pol.dk.
Khader vil ikke oplyse detaljer om familiens situation, men fortæller, at det var en konflikt om samvær, der førte til bortførelsen.
- Gennem svogeren kom vi i kontakt med faren, siger Khader, der har samarbejdet med Udenrigsministeriet og den danske ambassade.
Jeg blev så ringet op om natten og fik at vide, at faren gerne ville tale med mig. Jeg bad ham om at få lov til at møde Adam, og det fik jeg lov til et par dage efter, siger han til pol.dk.
Derefter blev der via tv-link med Udenrigsministeriet i København indgået en aftale mellem Adams forældre, som Khader ikke vil oplyse indholdet af.
Fredag eftermiddag landende flyet med Adam og hans far i Kastrup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned