Depressionspiller øger risikoen for at føde et barn med hjertefejl. Risikoen for fosteret bør derfor indgå i beslutningen om at bruge antidepressiv medicin under graviditeten, anbefaler forskerne.
Projektet er lavet af læger fra Århus Universitetshospital, Skejby, sammen med epidemiologer fra Aarhus Universitet og fra University of California i Los Angeles. Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift BMJ.
Forskerne har sammenlignet registreringer af medicinforbrug under graviditeter med registreringer af børn, der er født med misdannelser fra over 400.000 graviditeter. Her har de fundet sammenhæng mellem forskellige former for lykkepiller og hjertemisdannelser. Sammenhængen er tidligere set i mindre studier.
Undersøgelsen viser den største forekomst af hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede fra ét SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat eller anvendte mere end en type depressionspiller af typen SSRI. Det kan ifølge forskerne tyde på, at det mere er depressionspillernes effekt på serotonin-systemet, der kan medføre hjertemisdannelser, og ikke de kemiske egenskaber ved den enkelte SSRI-pille.
Forfatterne til undersøgelsen anbefaler dog, at resultaterne tolkes med forsigtighed, og at langt større studier er nødvendige for at afdække sammenhængen mellem årsag og virkning.
Tvivlen om sikkerheden ved brug af SSRI-præparater i graviditeten bør dog indgå i overvejelserne for patienter, der er gravide. For nogle patienter overstiger risikoen ved en ubehandlet depression formentlig den formodede risiko ved medicinen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde