Lyntest finder yderligere 62 coronasmittede
En lyntest er en antigentest, og man bliver podet via næsen. Svaret på prøven kommer inden for 15-30 minutter, men de bliver vurderet mindre sikre end en pcr-test, som bruges i det offentlige. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Positivprocenten fra lyntest lørdag er 0,42. Der blev lørdag foretaget 14.900 lyntest på statens regning.
Der blev lørdag registreret 62 coronasmittede på baggrund af 14.900 lyntest foretaget for regionerne. Det svarer til en positivprocent på 0,42.
Det viser tal fra de private testudbydere SOS International og Carelink, der foretager lyntest på statens regning.
Positivprocenten er en anelse højere end dagen forinden, hvor den var 0,16.
Den hører dog fortsat til i den lave ende set over de snart to måneder, hvor det har været muligt for borgere at få en lyntest, som staten betaler private leverandører for at udføre.
Indtil februar var der fire leverandører. Siden 1. februar har SOS International stået for lyntest i fire ud af landets fem regioner.
Carelink står for lyntest i den sidste region - Region Syddanmark.
Ifølge aftalen mellem staten, regionerne og de to testudbydere, skal Carelink og SOS International have kapacitet til at stå for 100.000 lyntest om dagen.
Heraf skal 60.000 af dem kunne foretages fra mobile teststeder, der kan sættes, hvor der er behov for dem.
Formålet er blandt andet, at ansatte på landets plejehjem skal testes jævnligt for coronavirus. Men plejehjemsmedarbejderne takker nej i stor stil til at blive lyntestet.
Det var meldingen fra både Carelink og SOS International lørdag.
En lyntest er en antigentest, og man bliver podet via næsen. Svaret på prøven kommer inden for 15-30 minutter, men de bliver vurderet mindre sikre end en pcr-test, som bruges i det offentlige.
Derfor anbefaler myndighederne, at man får taget en pcr-test, hvis man enten har symptomer på covid-19 eller er nær kontakt til en coronasmittet.
Ved en pcr-test bliver man podet i svælget via næsen, og der går omkring tre timer, før et resultat kan være klar. I det offentlige testsystem får man normalt først svar efter en til to dage fra testtidspunktet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde