Oberst Jørgen Østerby, Slagelse, kan ligesom den amerikanske forfatter Mark Twain udtale: Rygtet om min død er stærkt overdrevet.
- Jeg lever i bedste velgående, bedyrer den 74-årige tidligere chef Militærregion V og garnisonskommandant i Slagelse, over for Sjællandske Medier.
Lørdag kunne han læse sin nekrolog i Politiken, og den slags har det med let at brede sig til andre medier, så Jørgen Østerby kan såmænd også læse en fin nekrolog over sig selv i Berlingske Tidende tirsdag.
- Min kone fik lørdag en mærkelig opringning fra en, der spurgte, om der var noget han kunne hjælpe hende med, fortæller Jørgen Østerby til Sjællandske.
Da han fik fat i et eksemplar af Politiken og læste om sin bortgang blev han "underligt tilpas".
- Men det var mest ubehageligt for min kone, siger obersten, der fik Politiken til at bringe en rettelse i søndagsavisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde