Lystfiskere fik 400 kilo blåfinnet tun på krogen
Store blåfinnede tunfisk fanges af fiskere i Gilleleje i 1965. I 1950´erne og begyndelsen af 1960´erne fangede danske fiskere store mængder blåfinnede tunfisk, men derefter forsvandt den store fisk fra de danske farvande. Mandag fangede to lystfiskere en tun på mere end 400 kilo. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Busser Busser
Polfoto/Busser Busser
Lystfiskere fangede mandag en kæmpe tun. Det er første gang i mange år, at der er blevet fanget tun i Danmark.
Et sandt eventyr for lystfiskere har udspillet sig ud for Skagen, hvor to lystfiskere mandag fangede en kæmpe tun på flere hundrede kilo.
Den blåfinnede tun vurderes til at veje mere end 400 kilo og være mere end 303 centimeter lang. Det er den første tun, der er fanget i Danmark de seneste mange år, skriver TV2 Nord.
Det overrasker ikke formanden for Danmarks Fiskeriforening, at der er fanget en tun af den størrelse i Danmark.
- Jeg har hørt rygter om, at der er rigtigt mange tun at se i Skagerrak og ved Kattegat. Der har været tendens til, at der de seneste år, er kommet flere tun til på denne tid af året, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
Industrien med tunfisk var stor tilbage i 1950'erne og 60'erne. Dengang fangede danske fiskere store mængder af den blåfinnede tun, men den forsvandt igen fra de danske farvande.
Derfor er det lidt af en sensation, at der er blevet fanget en så stor tun. I øjeblikket kan man dog igen se store stimer af tun i de danske farvande.
Alligevel er det for tidligt at sige, om den nye kæmpefangst er et tegn på, at man kan komme tilbage til den succesfulde tid, fortæller Svend-Erik Andersen.
Den store tun blev sat ud igen, da det er ulovligt at fange tun i Danmark. Derfor skal Danmark have en tunkvote, før de danske fiskere kan slå sig løs med at fange de store tunfisk.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker