Lystsejler forsvundet i Horsens Fjord

Eftersøgning med både skibe og helikopter i gang efter forsvundet sejler i Horsens Fjord.

En 30-årig mand savnes, efter at hans sejlbåd søndag aften gik på grund mellem Hjarnø og Alrø i Horsens Fjord, oplyser politiet og søværnet.
Den 30-årige blev set ved sin båd ved 18-tiden, men siden har der ikke været livstegn fra ham, og natten igennem har både skibe og en helikopter været sat ind i eftersøgningen, oplyser vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando, SOK.
Ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef har heller ikke en eftersøgning med hunde på Hjarnø givet noget resultat.
Vejret er roligt i området, og eftersøgningen fortsætter mandag.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret