Og nu overtager Mads Mikkelsen så også en af Hopkins' glansroller, nemlig rollen som den ondskabsfulde Hannibal Lecter i en kommende serie i 13 dele på den amerikanske tv-kanal NBC. Det skriver Entertainment Weekly.
I serien, som bliver produceret og skrevet af Bryan Fuller, skal Mikkelsen spille en yngre udgave af den legendariske kannibal og seriemorder, som blev kendt i Thomas Harris' romaner og de senere filmatiseringer af disse, blandt andet "Ondskabens Øjne" og "Hannibal".
Mens Hannibal Lecter i filmene er en veluddannet psykiater, som på det tidspunkt har begået hovedparten af sine drab, møder serien Lecter, mens han er i fuld gang med at begå sine forbrydelser.
Og ligesom i filmene bliver han på grund af sin indsigt i menneskets sind og fysik, inddraget i politiets jagt på mulige drabsmænd, uden at nogen i serien dog ved, at han er morderen over dem alle.
- Der er en munter tilbøjelighed i vores Hannibal. Han er ikke portrætteret som en skurk. Hvis publikum ikke vidste, hvem han var, ville de ikke se det komme. Publikum ved, hvem han er, så vi behøver ikke overspille hans ondskab, siger producer og forfatter Bryan Fuller.
Mads Mikkelsen vandt ved filmfestivalen i Cannes prisen for bedste mandlige skuespiller for sin altoverskyggende hovedrolle i Thomas Vinterbergs "Jagten".
Internationalt set har han bedst gjort sig bemærket som James Bond-skurken Le Chiffre i "Casino Royale" samt i sine roller i "Coco Chanel & Igor Stravinsky" og "Clash of the Titans".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde