Næsten en fjerdedel af Danmarks mælkeproducenter - omkring 950 landmænd - var samlet til stormøde i Agerskov Hallen i Sønderjylland mandag aften. Men landmændene fik ikke umiddelbart noget bud på, hvordan deres pressede økonomi kan lettes.
Landmændene taber i år 10.000 kroner pr. malkeko. Arlas topchef Peder Tuborgh sagde, at mejerikoncernen - og dermed landmændene - ikke skal regne med økonomiske forbedringer i 2009.
- Der er en ubalance på verdensmarkedet mellem udbud og efterspørgsel, og når samtidig forbruget af ost og yoghurt falder to procent, og supermarkederne bruger mælk som slagvarer, så går det galt. Det er næsten kriminelt at sælge tre liter mælk for otte kroner eller en liter økomælk til samme pris som et frimærke til et postkort, sagde Peder Tuborgh.
Formanden for Dansk Kvæg, Peder Philipp, advarede forsamlingen mod at rejse et politisk krav om statsstøtte til den enkelte mælkeproducent. Det vil være imod mejeribrugets og hele dansk landbrugs interesser.
- Men begynder det at tage fart i EU, så bør man da tage problemstillingen op også i Danmark, sagde han.
EU-Kommissionen har åbnet muligheden for, at nationalstaterne kan give 15.000 euro til hver enkelt producent. Denne økonomiske håndsrækning kan måske komme på tale i Tyskland, men dansk landbrug er imod denne "renationalisering".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned