Bilen har fået førsteprioritet i påsken. Således sættes påskebryg, chokoladeæg og sildemadder for en stund til side for polérgrej, sommerdæk og vaskehal.
En rundspørge foretaget af Sermo Analyse for Statoil viser nemlig, at godt halvdelen af de i alt 221 adspurgte bilejere planlægger at forårsklargøre bilen i påsken.
Blandt andet skal vinterdækkene tages af og skiftes ud med sommerdæk. Det mangler omkring to ud af tre, der har deltaget i undersøgelsen.
Men når bilen skal være skinnende ren, foretrækker langt de fleste at køre i vaskehal. Ifølge Sermos rundspørge er det således kun 13 procent, der er klar på at vaske bilen selv - hele 59 procent vil hellere køre bilen i vaskehal. De resterende 28 procent gør begge dele.
Hvor moderne vaskehaller genbruger vandet og derfor i gennemsnit kun bruger omkring 30-40 liter vand til en vask, kan man ved en manuel vask med vandslange let bruge op til 200 liter, oplyser Statoil i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker