Mænd med flere partnere har øget risiko for peniskræft
Ugifte mænd og aleneboende mænd har forøget risiko for at få peniskræft.
Det viser en ny dansk undersøgelse, hvor forskerne har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem mænds civilstatus og samlivsform og deres risiko for at få peniskræft.
Ifølge undersøgelsen er risikoen for at få peniskræft 43 procent større for mænd, der bor alene, end for mænd, der bor sammen med en kvinde.
Ugifte mænds risiko er 37 procent større end hos gifte mænd.
Forskerne kender ikke den præcise årsag til, at heteroseksuelle mænd, der er gift eller samlevende med en kvinde, er mindre udsatte for at få peniskræft end andre, men meget tyder på, at det kan hænge sammen med antallet af kvindelige sexpartnere.
Teorien om, at risikoen stiger med antallet af sexpartnere understøttes af tidligere undersøgelser, der viser, at peniskræft i op mod halvdelen af tilfældene skyldes en hpv-infektion, der overføres seksuelt.
Undersøgelsen viser desuden, at risikoen for peniskræft er den samme blandt homoseksuelle og heteroseksuelle mænd.
- Det er lidt overraskende, fordi homoseksuelle mænd har øget risiko for analkræft og visse typer mund- og svælgkræft, som også skyldes hpv, siger Morten Frisch, der er overlæge på Statens Serum institut og har ledet undersøgelsen.
- Derfor ville man umiddelbart forvente en øget risiko også for peniskræft.
Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i International Journal of Cancer, er baseret på 1292 tilfælde af peniskræft, der er konstateret blandt danske mænd i perioden 1978 til 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned