Ledelsen på en af Mærsks største platforme i Nordsøen presser de ansatte til at fuske med de prøver, som bruges til at beregne, hvor meget giftig olie selskabet leder ud i havet.
Det skriver Politiken på baggrund af udsagn fra flere ansatte samt en hemmelig båndoptagelse.
På båndoptagelsen kan man høre, hvordan den øverste chef på platformen direkte presser en ansat til - i strid med udledningstilladelsen - at tage flere prøver og kun indrapportere dem med det laveste olieindhold til Miljøstyrelsen.
Dermed tegner Mærsk et misvisende billede af olieforureningens sande omfang. Mærsk Olie og Gas' øverste chef, administrerende direktør Jakob Thomasen, tager kraftigt afstand fra fuskeriet.
- Hvis medarbejdere presses til at vælge gode frem for dårlige prøver, er det helt, helt uacceptabelt, siger han til Politiken.
Jakob Thomasen vil nu have undersøgt det, han betegner som en problematisk kultur på platformene.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker