Den nye, omstridte og tvungne madordning i børneinstitutionerne kan ende med at blive en afgørelse på hver enkelt institution. Det fortæller social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
- Det kan meget vel være det, vi arbejder hen imod, siger hun.
Ministeren havde torsdag morgen møde med partierne bag den udskældte ordning, hvor alle børnene får den samme frokost i stedet for madpakke med hjemmefra. Forældrene betaler selv for ordningen, og forligspartierne vil nu gerne gøre ordningen mere fleksibel.
Hvis der kommer forskellige ordninger inden for samme kommune, kan prisen for at gå på en institution imidlertid blive forskellig inden for kommunen.
- Sådan nogle ting omkring finansieringen skal afklares. Det arbejder vi på at få belyst nu, siger Karen Ellemann.
I begyndelsen af næste uge skal der være nyt møde mellem forligspartierne, som er regeringspartierne Venstre og De Konservative foruden Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde