Når danske mødre søndag kan glæde sig over blomster og chokolade, er årsagen tilsyneladende ikke kun detailhandlens markedsføring.
Ni ud af 10 danskere siger i en meningsmåling, at deres mor har haft meget stor eller stor betydning, mens de voksede op, mens "kun" otte ud af 10 siger det samme om deres far.
Bag målingen står Zapera, som for SOS Børnebyerne har spurgt godt 1000 voksne danskere om, hvilke personer der har og har haft mest betydning i deres liv.
Det er ikke kun i barndommen, at mor er den mest betydningsfulde. Også når vi bliver voksne, vinder mor over far. Seks ud af 10 svarer, at mor har stor betydning for dem i dag, mens halvdelen henviser til far.
Mor taber dog pladsen til både ægtefælle og børn, når de deltagende i undersøgelsen svarer på, hvilke personer der har "meget stor" betydning. Mere overraskende er det måske, at venner rangerer næsten ligeså højt som mor.
I SOS Børnebyerne siger kommunikationschef Line Grove Hermansen, at undersøgelsens resultater ligger i tråd med organisationens politik om, at der i børnebyerne er en SOS-mor, som tager sig af børnene.
For det er ikke kun herhjemme, at mor er særlig betydningsfuld.
- Især i børnebyerne i Afrika og andre tredjeverdenslande er det udtalt, at mor spiller en stor rolle, siger hun.
Men ligestillingen er på vej. I Finland og Norge, hvor organisationen også arbejder, er der både SOS-mødre og fædre.
- Det er sket i takt med, at omsorgsrollen for børn i den vestlige verden i højere og højere grad også hviler på far. Og sådan vil det med årene sikkert også blive i resten af verden, siger Line Grove Hermansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker