Måling: Otte ud af ti danskere vender tomlen op til kongens tale
Mange mennesker havde taget opstilling foran Amalienborg på årets sidste dag, hvor kong Frederik holdt nytårstale. (Arkivfoto). Foto: Frits Svendsen/Ritzau Scanpix
Flertal roser kong Frederiks første nytårstale. Det afspejler det nye kongepars popularitet, siger historiker.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Størstedelen af danskerne har ifølge en ny måling fra Voxmeter ros til overs for kong Frederiks første nytårstale.
42,7 procent svarer, at talen var "meget god", mens 36,1 procent svarer "god". Det betyder altså, at knap otte ud af ti synes godt om talen.
2,9 procent svarer "dårlig" og 0,8 procent "meget dårlig", mens 4,1 procent af respondenterne angiver, at de ikke har set den.
1020 respondenter i et repræsentativt udsnit af befolkningen har svaret. Målingen er foretaget fra den 2. til den 6. januar.
Lars Hovbakke Sørensen, historiker med særligt kendskab til kongehuset, mener, at målingen afspejler, at talen slet og ret indeholdt det, den skulle.
Annonce
- Den levede op til traditionen for, hvad sådan en tale skal indeholde. Og den blev fremført på en fin måde, siger historikeren.
Kong Frederik nævnte både Gud, urolighederne i Ukraine og Mellemøsten, klimaforandringerne og mistrivslen blandt danske unge i sin første nytårstale.
Kong Frederik holdt sin første nytårstale på årets sidste aften, den 31. december. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Men der var ikke som sådan store overraskelser eller ekstraordinære indslag i den, påpeger han.
Det var en sikker tale, og det var ikke alle, der havde forventet det fra kong Frederik, som ifølge Hovbakke Sørensen har været kendt for at være mindre god til taledisciplinen.
- Det er nok også det, danskerne kvitterer for, siger han.
Dronning Margrethe abdicerede i januar sidste år - noget, hun den 31. december 2023 meddelte i det, der blev hendes sidste nytårstale.
Dermed var der altså nytårstaledebut til Frederik på årets sidste dag i 2024. Det var første gang siden 1971, at det ikke var dronning Margrethe, som holdt talen.
Kong Frederik betonede blandt andet netop opbakningen fra folket.
- At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med dronning Mary som Danmarks kongepar.
- At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak, sagde kong Frederik.
Annonce
Lars Hovbakke Sørensen mener, at talen afspejler en generel opbakning til det nye kongepar.
- Det er klart, at de har haft et godt år efter tronskiftet. De har været synlige i en række statsbesøg i ind- og udland. De har været på sommertogt med kongeskibet, og de har været i Grønland, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker