Et opgør mellem to mænd endte med, at den ene blev kørt ned med vilje og sparket flere gange.
En grillfest på Bornholm fik en voldsom afslutning, da en 43-årig mand blev kørt ned bagfra efter et skænderi. Nu er en 22-årig mand fra Tølløse på Sjælland anholdt og sigtet for drabsforsøg.
Ifølge politiet i Rønne havde de to mænd haft et opgør i forbindelse med festen ved idrætshallen i Østermarie lørdag aften. Den 43-årige mand fra Nexø var ved halvottetiden på vej hjem, da han blev kørt ned bagfra, mens han gik inde på fortovet. Han røg op på køleren af bilen og slog hovedet mod forruden. Men påkørslen var åbenbart ikke afstraffelse nok, for føreren stod ud af bilen og sparkede offeret flere gange på overkroppen, før han kørte fra stedet.
Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der udløste opgøret mellem de to mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker