Mand troede han var bidt af ulv: Viste sig at være en hund
En mand fra Hjelmrode i Sønderjylland troede i september, han var blevet bidt af en ulv. Det viste sig at være en hund. (Arkivfoto) Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Dna-prøver viser, at det var en hund og ikke en ulv, der i september bed en 26-årig mand i benet.
Det var en hund og ikke en ulv, der i slutningen af september bed en 26-årig mand i benet.
Det konkluderer dna-prøver fra mandens ben, oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Hændelsen fandt sted nær mandens have i Hjelmrode i Aabenraa Kommune.
Manden var gået ud i området for at se, hvad der var sket, efter at hans hund var blevet skræmt.
- Her stødte anmelderen på dyret, som han beskrev som ulvelignende, cirka 70-80 centimeter høj, havde grå/hvid farve og et stort hoved.
- Dyret bed derefter manden kortvarigt i buksebenet. Den 26-årige sparkede dyret, der løb fra stedet, skriver Miljøstyrelsen i meddelelsen.
Efter at have foretaget dna-prøver fra rifterne i mandens læg kan det altså konkluderes, at der var tale om et bid fra en hund og ikke en ulv.
Også Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse om sagen.
Politiet modtog nemlig en anmeldelse, efter at den 26-årige mand var blevet bidt.
- Politiet tog umiddelbart efter anmeldelsen en dna-prøve af rifterne for at afdække, hvorvidt der havde været tale om en ulv, en hund eller et andet dyr, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i meddelelsen.
Politiet fortæller, at det ikke har yderligere oplysninger om hændelsen, andet end at dna-prøverne har vist, at der var tale om et hundebid.
Efter et langvarigt fravær kom ulven tilbage til Danmark i 2012, da der i Thy blev fundet en død ulv.
Siden er der påvist ulve adskillige steder i Jylland.
Ulven er fredet som følge af et EU-direktiv. Kun under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til regulering af dyret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned