Mandagstrafikken bliver ramt af weekendens snestorm
Når danskerne mandag morgen tager på arbejde, bør man tage af sted i god tid for at være sikker på at nå det.
Weekendens snestorm har påvirket togtrafikken lørdag og søndag. Men heller ikke mandag vil trafikken flyde som normalt. Det oplyser DSB over for Ritzau.
Den tunge sne har fået træer til at vælte ned i køreledninger og ud på jernbanesporet på mange strækninger. Det er, blandt andre problemer, medvirkende til, at togdriften endnu ikke vil være tilbage på sporet mandag.
Der vil være færre regionaltog på udvalgte strækninger på Sjælland frem til klokken 13 mandag.
DSB vil kun køre en gang i timen mellem Roskilde, Køge og Næstved. Det samme gør sig gældende for regionaltoget mellem Ringsted og Østerport og Holbæk og Østerport. I myldretiden kører sidstnævnte dog to gange i timen.
- Vi har arbejdet hårdt på at få fjernet træerne og klargjort infrastrukturen. Det er blevet udfordret af problemerne med at komme frem på vejnettet landet over, siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Hos DSB betyder vejret i weekenden, at man må tjekke, at alle tog er i fulde omdrejninger.
- Vi er nødsaget til at hive alle vores tog ind til et servicetjek på værkstedet. Som følge heraf kører der lidt færre regionaltog på Sjælland fra morgenstunden og frem til kl. 13.00, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned