Embedslægen i Århus kan ikke sætte tal på alvoren af drikkevandsforureningen i Århus. Men anbefalingen om at koge drikkevandet opretholdes foreløbig til onsdag for de 20.000 århusianere, som er ramt af forurening af drikkevandet med colibakterier.
Kilden til vandforureningen er fortsat ikke fundet.
- Én colibakterie er én for mange og kan medføre sygdom, siger embedslæge Helene Bavnhøj Hansen på et pressemøde hos Århus Vand mandag.
- Vi har endnu ikke lokaliseret kilden til forureningen, men arbejder intenst på sagen. Der gennemføres trykprøver i ledningsnettet, siger direktør Lars Schrøder.
Han tilføjer, at en forklaring på forureningen skal søges i de store nedbørsmængder, som de fleste danskere har oplevet de seneste par uger.
Lars Schrøder kan ikke direkte sætte den aktuelle situation sammen med den noget mere omfattende forurening af drikkevandet i Århus, som blev konstateret for otte år siden og medførte et længere kogepåbud. Den gang var 100.000 ramt, og kommunen har siden gennemført mange afværgeforanstaltninger.
- Vi er meget opmærksom på, at det nu regner igen, siger Lars Schrøder.
Onsdag kl. 13 mødes beredskabsgruppen bestående af Århus Kommune, embedslægen og Århus Vand for at vurdere resultatet af de nyeste prøver og de tekniske tiltag, som er sat i værk.
På Århus Vands hjemmeside, www.aarhusvand.dk, kan beboere i området fortsat se, om de er omfattet af forureningen, ved at indtaste deres adresse. På hjemmesiden kan beboerne også finde svar på de mest centrale spørgsmål om forureningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker