Mange flere indberetter tegn på radikalisering
Henvendelserne til kommunerne i Aarhus og København fra pårørende handler især om yderliggående islam.
Myndighederne bliver i stigende grad kontaktet af offentligt ansatte og pårørende, der frygter, at unge er på vej ud i radikalisering.
I Københavns Kommune har man i første halvår af 2015 modtaget 49 henvendelser om bekymring for radikalisering.
Det er det samme antal, som kommunen fik over hele fire år i perioden fra 2010-2013, skriver Jyllands-Posten.
Tallet for hele året tyder dermed også på at ville overgå sidste års 60 henvendelser.
I Aarhus er antallet af bekymrede personer, der kontakter myndighederne, også skudt i vejret.
- Sammenligner man det første halvår af 2014 med det første halvår af 2015, har vi har næsten ti gange så mange henvendelser, siger politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi til Jyllands-Posten.
Bekymringshenvendelserne kommer i stigende grad fra familier og bekendte til de unge selv.
Det viser en opgørelse fra Københavns Kommunes antiradikaliseringsenhed Vink. Samme opgørelse viser, at godt hver tredje henvendelse i 2014 handlede om salafisme, der er en yderliggående gren af islam.
Kun få henvendelser drejer sig om højreorienteret eller venstreorienteret radikalisering.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker