Mange glemte at tage 10 af farten

"Ta' 10 af farten". Sådan lød opfordringen til bilisterne i sidste uge fra Vejdirektoratet, kommunerne og politiet. Men den landsdækkende kampagne havde kun begrænset effekt.

På landsplan blev 9.449 bilister taget i at køre for stærkt. Lokalt i hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi registrerede man i alt 910 gange, at der blev kørt hurtigere end det tilladte. Det er en stigning på 15,8 procent i forhold til fartkampagnen i samme periode sidste år.

Langt de fleste, nemlig 539, er målt i byområder. Stigningen kan dog ifølge politiet ikke direkte kædes sammen med, at bilister og motorcyklister generelt kører hurtigere end sidste år.

En del af forklaringen skal findes i, at man i år har koncentreret sig mere om at måle i byområder og på såkaldt ulykkesbelastede strækninger.

Udover de mange fartforseelser gav kampagnen også "sidegevinster" i form af fire personer, som blev taget for spirituskørsel, 27 for at køre uden sele, otte for at køre uden styrthjelm, seks for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen og to, som kørte uden nogensinde at have taget kørekort.




Sidste uges kampagne, hvor bilisterne blev opfattet til at "tage 10 af farten", havde kun begrænset effekt.

Offentliggjort Sidst opdateret