Mange idrætshaller bruges for lidt
De sidste 30-40 år er nye kommunale idrætshaller skudt op som paddehatte. De er populære hos borgerne, så der er spenderet mange skattekroner på området.
- Siden 1970'erne er der bygget masser af idrætshaller, og det er med visse udsving ikke aftaget siden, siger direktør i Idrættens Analyseinstitut (Idan) Henrik H. Brandt.
- Ikke mindst i valgår som nu opruster idrætsforeningerne og kræver flere og bedre idrætshaller. Men kommunerne bør i stedet overveje, om de får nok for de penge, de allerede kaster i det, siger han.
For mange idrætshaller udnyttes ikke nok. Bedre brug af de eksisterende faciliteter vil mange steder med fordel kunne erstatte nybyggeri. Det viser en kortlægning, som Idan og Syddansk Universitet har lavet af haludnyttelsen i en udvalgt kommune.
I 11 store haller i Rudersdal Kommune var der selv i det mest efterspurgte tidsrum eftermiddag til tidlig aften ledig kapacitet i 30 procent af haltiden.
- Rudersdal skiller sig næppe ud fra mange kommuner, når det gælder fordeling af haltiden. Selvom tiderne reelt set fordeles hvert år, så ligner de hinanden fra år til år. Generelt mangler der incitamenter til at melde afbud, hvis en forening alligevel ikke får brug for sin haltid, siger analytiker Peter Forsberg fra Idan.
Langt de fleste kommunale udgifter til idræt går til faciliterne og kun meget lidt til aktiviteterne.
- Det er det sted indenfor idrætsområdet, hvor der ligger mest guld begravet, og hvor man bruger flest penge uden at vide helt, hvad man får for det, siger Henrik H. Brandt.
Den har de set i Rudersdal, hvor der oprindeligt var planer om at bygge nyt.
- Vi satser nu på mere intensiv udnyttelse af de haller, vi har. Bruger vi flere penge, skal de jo bare tages et andet sted, siger formand for kultur- og fritidsudvalget, Jens Bruhn (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie