Flere og flere danskere har store problemer med at betale deres studielån tilbage. På få år er antallet af SU-skyldnere, som ikke overholder deres tilbagebetalingsaftale med økonomistyrelsen, vokset med mere end 20 procent.
Skatteministeriet har i dag mere end 42.500 sager med dårlige SU-tilbagebetalere, skriver Urban.
- Nogle har måske været færdiguddannede længe og afdraget på SU-lånet, ganske som de skal, men pludselig bliver de arbejdsløse og har svært ved at få nyt arbejde, fortæller projektleder i skatteministeriets inddragelsesprojekt Merete Norup.
Også hos Danske Studerendes Fællesråd kender man til problemet med, at det kan være svært at få betalt studielånet.
- Der ikke er nogen som helst form for rådgivning omkring studielån. I private banker er der en vis form for rådgivning, men låner man af staten, skal man bare melde sig til over nettet, siger næstformand Johanne Skriver.
Et lille antal studielånsskyldnere gider ikke betale deres lån ud af ren modvilje, og så trækker skatteministeriet pengene gennem folks lønudbetaling.
Men for langt størstedelen gælder det, at de simpelthen ikke har råd. Når man betaler af på sit SU-lån, kan man ellers nøjes med at afdrage få hundrede kroner om måneden.
- Men krisen har gjort, at nogle familier er så pressede, at der simpelthen ikke engang er luft i budgettet til det. Vi kan ikke plukke hår af en skaldet, og det vil vi heller ikke. Hvis folk lever på overførselsindkomst, venter vi og håber, at de på et tidspunkt igen får et arbejde og kan betale tilbage, siger Merete Norup.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker